Almen viden

Der er en masse ting omkring plastik, som går forbi de flestes næser. Her er et par eksempler som gør det muligt for dig at være lidt mere miljø rigtig, ved at lave en lille ændring i din dagligdag. Husk at man skal starte et sted, så man kan lige så godt starte i det små.


Rensningsanlæg: De fleste ved ikke at rensningsanlæggene ikke kan udskille mikroplastikfragmenterne fra resten af spildevandet. Det betyder at hver gang du udskiller mikroplastik med dit spildevand, bliver dette ledt direkte ud i havet. Problemet ved at mikroplastikstykkerne ender i havet, er at dyrelivet ved- og i havet tror det er mad. Dette fører til at mikroplastikstykkerne ender i fødekæden, og i sidste ende, ender det med at vi indtager det igen. (du kan læse mere om dette fænomen, under sidehovedet 'Plastik i fødekæden')

Ordbog:
·                  Polyethylene = Mirkoplastik.
·                  Mikroplastik = Små plastikstykker fra 1 mikrometer til 5 mm. 
·                  Polyamid = Nylon

Fakta om plejeprodukter: Mange plejeprodukter som body scrubs eller shampooer indeholder ofte polyethylene. Det betyder at der er mikrofragmenter af plastik i produkter som du bruger i din hverdag.  
Problematikken: Når du skyller din shampoo ud af håret, udleder du mikroplastik sammen med dit badevand. Dette betyder at når vandet skal renses på rensningsanlægget udleder du mirkoplastikken til havet. Rensningsanlæggene kan ikke udskille mikrofragmenterne fra resten af vandet, så alt det vand der bliver udledt til havene, indeholder stadig mikrofragmenterne fra din shampoo.
Løsning: Næste gang du køber shampoo så tjek lige om det indeholder polyethylene. Det er en lille ting som du kan ændre, og som vil gøre miljøet godt.


Fakta om karklude: Alle dine lyserøde, gule og blå karklude som du købte lidt billigt, indeholder meget mikroplastik.
Problematikken: Det betyder at hver gang du vasker din klud, udskiller den mikroplastik til vandet. Vandet herfra bliver ledt videre til rensningsanlæg, som ikke kan rense mikroplastikken fra det beskidte vand. Til sidst bliver det udledt i havet. Et andet problem er at karklude også udskiller små mængder af mikroplastikfragmenterne til luften. Det betyder at du indånder mikroplastikken derhjemme.
Løsning: En løsning kunne være at købe bomulds karklude. De er lidt dyrere, men holder længere og er bedre for miljøet. Ved at købe dem, for du også bedre kvalitet, og det ser lidt pænere ud når der ligger en pæn bomuldsklud, end den gamle billige syntetiske karklud. Hæv standarten, måske betaler det sig til sidst.


Fakta om dit tøj: Dit tøj er fyldt med mikroskopiske stykker plastik. Dette gælder især bukser og bluser lavet af polyester, polyamid, elastan eller akryl.
Problematikken: Hver gang du vasker tøj, lavet af disse materialer, udskiller det mikroplastikstykker som ender i rensningsanlæg. Hvis du ikke allerede skulle have fundet ud af det, kan rensningsanlæggene ikke udskille mirkoplastikfragmenterne, og de bliver derfor udledt i havet.
Løsning: Undgå så vidt muligt disse materialer, da de er de største syndere. Sigt mod tøj af mere naturlige tekstiler.

Tandpasta: 
Der er mikrofragmenter af plastik i mange tandpastaer. Det er ikke bevist at dette er skadeligt for mennesker, men det kan da umuligt være godt for os at have plastik i maven. Vel?
Problematikken: Udover at dette (måske) er skadeligt for mennesker, bliver plastikfragmenterne også udskilt i havet, da rensningsanlæggene ikke kan sortere de små plastikstykker fra.
Løsning: Køb tandpasta uden polyethylene.

Genbrug og genbrugspladserDer er opfundet noget som hedder en genbrugsplads. Det er et magisk sted hvor du efterlader dit affald, og nogle andre forvandler dit affald, til nye produkter igen. Jeg vil bare gøre opmærksom på at dette er den ultimative win win. Du slipper af med dit affald, og vi for genbrugt varer. Det er også en god måde at undgå at langsomt nedbrydelige varer som plastik eller metal genstande, bliver udledt til naturen. På denne måde bliver det omdannet til noget brugbart for alle.